Man binder
os på mund og hånd
1.
Gribe
efter blanke ting
vil
hvert et grådigt lille barn
Binde
andre med en ring
gør
man som helbefar'n
Tænk,
hvor har man stået tit
og
delt et vindu's paradis
Helle,
helle, det er mit!
Og
livet går på samme vis
Man
binder os på mund og hånd
med
vanens tusen stramme bånd
og
det er besværligt at flagre sig fri
Vi
leger skjul hos en som ved
at
skærme os mod ensomhed
med
søde kontrakter
vi
luller os i
Kunne
vi forbyde de tre ord:
jeg
lover dig
var
vi vist i kærlighed
på
mere ærlig vej
De
ord vi svor med hånd og mund
de
gælder kun den korte stund
til
glæden er borte og alting forbi
2.
Kærlighed
og ægteskab
hva'
kommer de hinanden ved?
Kedsomhedens
tomme gab
til
kæben går af led
Elskov
er den vilde blomst
i
gartnerhænder går den ud
Skærmet
får den sin bekomst
men
blomstrer hedt i storm og slud
Man
binder os på mund og hånd,
med
vanens tusen stramme bånd
men
ingen kan ejes. Vi flagrer os fri
I
alle kærtegn er en flugt,
de
røde sansers vilde flugt
fra
pligternes travle
fortrampede
sti
Du
må ikke eje mig,
jeg
ejer ikke dig
Alle
mine kys er ikke ja
og
ikke nej
De
ord vi svor med hånd og mund
de
gælder kun den svimle stund
det
netop er kysset fra dig jeg ka' li'
3.
Sel'
når skib på skib går ned
og
land på land bliver slettet ud
handler
man af ærlighed
og ber til hver sin gud.
Fredstraktat
og venskabspagt
det
er papir, der koster blod.
Svaghed
væbner sig mod magt
i
angstens desperate mod.
Det
gælder kærlighed og krig
at
alle løfter kun er svig,
og
ingen kan stole på menn'skenes ord.
Hva'
hjalp de håndslag som I gav
for
den der står ved mandens grav?
Et
menn'ske er nul
mod
den hellige jord.
Angst
for vore fjender?
Ja,
men mere angst for den
stormagt
som vil hjælpe os
og
kalder sig vor ven.
Det
gælder alle tiders krig,
at
garantier kun er svig,
og
ingen ka stole på staternes ord.
4.
Møde
hvad der venter os
og
ingen ve' hvordan det går
Bære
skæbnen uden trods
hvad
der så forestår
Glad
ved hver en venlighed
men
uden tro, at det bli'r ved
Søge
fred, idet vi ved,
at
vi har ingen krav på fred
Man
binder os på mund og hånd
Men
man ka' ikke binde ånd
og
ingen er fangne, når tanken er fri
Vi
har en indre fæstning her
som
styrkes i sit eget værd
når
bare vi kæmper
for
det, vi ka' li'
Den
som holder sjælen rank,
kan
aldrig blive træl
Ingen
kan regere det,
som
vi bestemmer sel'
Det
lover vi med hånd og mund
i
mørket før en morgenstund
at
drømmen om frihed bli'r aldrig forbi