Jeg er så træt af min krop
Jeg må opdrage
og kommandere
og tale hårdt
Pludselig drikker den af en forkert flaske
eller gisper efter vejret i et smitsomt lokale
Har vi været en tur i parken
bliver den siddende på bænken
så jeg må tilbage og hente den
Den er i alle henseender barnlig og urimelig
jeg kan snart ikke være den bekendt
Hvilken plage er det ikke
at se den fægte og skabe sig
Så er det mad
MAD, den vil ha' mad!
eller varme, søvn
alt for dyre og lange brusebade
populærmusik, drikkegilder
romantiske øjeblikke
den kan bruge timer
på at lade som om den forplanter sig
og så er det hjertet
den begynder at sukke
det er gået i stykker
en eller anden ligegyldighed har trampet på det
hvor er det dog kedsommeligt
og alligevel føler jeg en vis omsorg
den er så blodig og banal
den ved ikke hvad den skal stille op med sig selv
det bekymrer mig
den bliver bare ældre og ældre
og snublende
